Landsbyggefonden 50 år

Information om websitet

Udgiftsstatistikker: Sådan er huslejeniveauet - sådan er udgiftsniveauet

Tema

Udgiftsstatistikker: Sådan er huslejeniveauet - sådan er udgiftsniveauet

En vifte af udgiftsrelaterede statistikker giver almene boligorganisationer mulighed for at studere ned i detaljer, hvor de ligger med hensyn til husleje, udgifter generelt, renholdelse, vand/varme/el og forsikring. Og andre kan kigge med. Flere statistikker er på vej, herunder statistikker om vedligeholdelse og henlæggelser. Det er nyttige redskaber til effektivisering, viser tilbagemeldinger.

Med henblik på effektivisering skærpede Boligkontoret Danmark kontrollen inden for egne rækker. Det skete generelt i de 58 almene boligorganisationer og hos en række andre samarbejdspartnere, som kontoret administrerer, og også ned i afdelingerne.

Det er Michael Pedersen, økonomi- og regnskabschef hos Boligkontoret Danmark, der fortæller.

Der var otte parametre på organisationsniveau og ni parametre på afdelingsniveau, og på hvert parameter blev der givet en vurdering, som svarer til farverne i en lyskurv: grønt er perfekt, gult giver anledning til at overveje situationen, og rødt er et signal om problemer.

I dette arbejde kommer Landsbyggefondens årlige huslejestatistik og udgiftsstatistik til stor hjælp, siger Michael Pedersen videre.

»Vi anvender disse statistikker i forbindelse med vores egenkontrol, hvor vi vægter de enkelte organisationers og afdelingers performance op mod blandt andet disse statistikker, og det giver os et billede af vores placering,« siger han.

Viser udviklingen over fem år

Huslejestatistikken viser den rene leje for boliger, og den bliver opgjort som en årlig gennemsnitshusleje pr. kvadratmeter bruttoareal. Således var den gennemsnitlige husleje i almene boliger i 2016 på 800 kroner (= pr. 1. januar 2016). Lejen var steget med 1,8 procent i forhold til 2015.

Udgiftsstatistikken viser udgifterne, der er forbundet med de almene boliger – både de faktiske og de budgetterede udgifter - samt sammensætningen af disse udgifter.

For både huslejestatistik og udgiftsstatistik gælder det, at det er muligt at følge udviklingen over de seneste fem år.

Statistikkerne indgår i en vifte af udgiftsrelaterede statistikker fra Landsbyggefonden, og de er udarbejdet på basis af indberettede data fra almene boligorganisationer.

»Vi går ind i huslejestatistikken og kigger på detaljer om den gennemsnitlige husleje i forhold til ibrugtagelsesår, region og boligtype,« oplyser Michael Pedersen. Og med boligtype henviser han til, om det er for eksempel familiebolig, ungdomsbolig, ældrebolig, eller det bare er almene boliger generelt.

Med viften af udgiftsstatistikker får landets almene boligorganisationer et kraftfuldt redskab til at kigge sig selv – og andre – i kortene i spillet om effektiv drift.

Også udgiftsstatistikken giver et indtryk af, i hvilket omfang udgifterne varierer på tværs af organisationer og afdelinger afhængig af boligernes alder, beliggenhed og type.

Et særligt tema tilføjet hvert år

Hvert år, når en ny udgave af de to statistikker offentliggøres, tager Landsbyggefonden et særligt tema op. I forbindelse med huslejestatistikken 2016 var det den månedlige husleje i familieboliger. I forbindelse med udgiftsstatistikken var det om effektivitet i de almene boliger i forhold til det aftalte effektivitetsmål for 2020.

»Der er jo et krav til sektoren om egenkontrol og forvaltningsrevision. Statistikkerne giver mulighed for at fokusere på påvirkelige udgifter. Hvor rykker det? Hvor kan man sætte ind? Statistikkerne viser også noget om udviklingen i sektoren,« forklarer Evy Ivarsson Nielsen, analysechef i Landsbyggefonden.

Hun tilføjer, at kommuner, revisorer og andre også kan have glæde af at benytte statistikkerne.

Store udsving i renholdelse, varme og forsikring

De andre udgiftsrelaterede statistikker fra Landsbyggefonden handler om renholdelse, vand/varme/el og forsikring. Også her kan man se, hvordan udgifterne varierer mellem organisationer og afdelinger ud fra karakteristika.

Renholdelsesudgifterne er højere i hovedstadsområdet end i resten af landet, og udgifterne til renholdelse er højere i ældre boligafdelinger og i etageboliger end i resten.

Når det gælder varme/vand/el, er der især et stort spænd i udgifterne til varme, og det skyldes primært geografiske udsving, som meget er knyttet til den lokale forsyningssituation.

Forsikringsudgifter har generelt været hastigt stigende, hvilket afspejler generelle stigninger i forsikringsbranchen. Også her er der store forskelle. Forsikringen er klart dyrest i hovedstadsområdet. Desuden koster forsikring mest i afdelinger, som har ældre boliger, og i afdelinger, som har større boliger.

»Renholdelsesudgifterne varierer mellem boligafdelinger med forskellige karakteristika, for eksempel geografi, boligstørrelse, alder, byggeriets art, boligtype og andre forhold. Tallene kan bruges som et pejlemærke, når man kender det generelle niveau for området,« siger Evy Ivarsson Nielsen fra Landsbyggefonden.

De tematiserede udgiftsstatistikker kan give boligorganisationerne et skarpt blik på et hjørne af forretningen.

Hun oplyser, at der er flere nye statistikker på vej, herunder om vedligeholdelse og henlæggelser. Eksempelvis kan man se, hvordan vedligeholdelsesudgifterne påvirkes af en række faktorer.

»Flere informationer om vedligeholdelsen hjælper blandt andet, når man skal tage stilling til opsparede henlæggelser,« vurderer Eva Ivarsson Nielsen.

Tilbage til Michael Pedersen fra Boligkontoret Danmark. Adspurgt om mulige forbedringer i de udgiftsrelaterede statistikker siger han:

»Jeg kan ikke se, at der er meget mere, man kan gøre, medmindre der på enkelte udgiftsposter medtages en beregning, som indeholder de ubebyggede arealer.«

Fotos i artiklen: Lars Just (med mindre andet er angivet)

Bestil LBF's jubilæumsbog

"Boligområder i bevægelse"

Sammen med dette site har Landsbyggefonden også udgivet en jubilæumsbog. Her undersøger seniorforsker Gunvor Christensen og professor Claus Bech-Danielsen centrale aspekter af fondens arbejdsområde.

Bestil en trykt udgave af bogen eller se den online

 

Hvis du vil se mere om ugiftsniveauet