Landsbyggefonden 50 år

Information om websitet

Tryghed

Tema

Tryghed

Tryghed er en vigtig forudsætning for at kunne føle sig hjemme i sin bolig, og langt de fleste danskere føler sig da også trygge i deres boligområde. Det gælder også beboerne i almene boligområder, men i de særligt udsatte boligområder er det i mindre grad tilfældet.

Mens 90 procent af alle danskere føler sig grundlæggende trygge i deres boligområde, gælder det kun for 73 procent af beboerne i særligt udsatte boligområder. Her føler 16 procent af beboerne sig direkte utrygge.

Forsidebilledet stammer fra Rosenhøj i Viby J. Her blev arealerne ved gavlene oplevet utrygge før renoveringen. Det blev bl.a. afhjulpet med de nye altaner, der skaber visuel kontrol med arealerne. Samtidig øger karnapperne lejlighedernes boligkvalitet.

Indsatser kan øge trygheden og reducere kriminaliteten

Utryghed afspejler ikke nødvendigvis mængden af kriminelle handlinger i et område, da også andre faktorer, eksempelvis tilstedeværelsen af sociale netværk og de enkelte beboeres personlige ressourcer er afgørende.

Men hvis beboere i boligområder føler sig utrygge i deres kvarter, kan der gennemføres indsatser med henblik på at øge trygheden og reducere kriminaliteten. Det kan bl.a. indbefatte fysiske indsatser med følgende for øje:

  • Naturlig overvågning: Når der er folk til stede i et boligområde giver det beboerne og besøgende en følelse af, at der bliver holdt øje med kvarteret.
    Fysiske indsatser kan derfor handle om at skabe en vis strøm af mennesker gennem området. Det kan eksempelvis ske ved med anlæg af stisystemer og med etablering af aktiviteter, der trækker folk ind i området. Det kan endvidere sikres, at der er udsyn til fællesarealerne fra boligerne.

  • Ejerskab: Hvis der etableres forskellige zoner - private, halvprivate, halvoffentlige og offentlige - i et boligområde, og hvis de forskellige zoner markeres tydeligt, vil det være nemmere for beboerne at tage uderummene til sig og udvikle ejerskab til dele af dem. Med det øgede ejerskab tager beboerne ansvar for området, og lysten til at værne om det og overvåge det bliver større.

  • Gode oversigtsforhold: Det øger trygheden i et område, når det kan overskues. Det kan derfor findes nødvendigt at tynde ud i tætte buskadser og at opstamme større træer, så gemmesteder for mulige kriminelle aktiviteter forsvinder. For at øge trygheden om aftenen skal der endvidere etableres en god og stemningsfuld belysning.

  • Renhold og vedligeholdelse: Manglende vedligeholdelse og renholdelse i et boligområde signalerer fravær af overvågning og social kontrol, og det kan derfor medvirke til at skabe utryghed. Når et boligområde holdes rent, og bygninger, byrumsinventar og beplantning holdes vedlige, oplever beboerne, at nogen holder øje med området.

De fysiske indsatser kan gå hånd i hånd med boligsociale indsatser

De fysiske indsatser kan med held kombineres med boligsociale indsatser.

Viden fra tryghedsvandringer, der fx kan gennemføres med deltagelse af aktører fra den boligsociale indsats, politi, ejendomsfunktionær, kommune, frivillige organisationer og afdelingsbestyrelser, kan være en oplagt måde at skabe vidensgrundlag for de fysiske indsatser.

Formålet med vandringerne er at udpege steder og særlige forhold, der gør beboerne utrygge.

Utryghed i et boligområde hænger ikke altid sammen med en høj forekomst af kriminalitet. Sociale og personlige forhold hos de enkelte beboere spiller også ind i deres oplevelse af utryghed.

Kriminalitetsforebyggende aktiviteter baner vejen for en bedre fremtid

De boligsociale indsatser er typisk målrettet børn, unge og voksne op til 30 år, der er uroskabende, kriminalitetstruede eller allerede har begået kriminalitet.

Mange af de kriminalitetsforebyggende aktiviteter har til formål at ændre sociale netværk samt at styrke børns og unges sociale kompetencer og deres uddannelses- og jobmuligheder.

Det kan eksempelvis være aktiviteter som rollemodels- og mentorprojekter, der gennem det gode eksempel og den støttende sparring viser børn og unge, at der er alternativer til et kriminelt miljø. Det kan også handle om gademægling og væresteder for unge.

Kriminalpræventivt sigte styrker beboertrygheden

Derudover igangsættes ofte aktiviteter, der udover et kriminalpræventivt sigte også har et fokus på at styrke trygheden blandt beboerne i lokalområdet. Det er projekter som ”nul tolerance overfor graffiti”, natteravne, nabohjælp og tryghedsvandringer.

”Nul tolerance overfor graffiti” har til formål at fjerne tags og graffiti, der ofte opfattes som de synlige tegn på hærværk og utryghed. Natteravne har til formål at forebygge uro i området og styrke trygheden gennem lokal tilstedeværelse og samtaler med de unge.

I Nabohjælp aftaler beboere at holde øje med hinandens bolig og opgange for at forebygge indbrud. Erfaringer fra udlandet viser, at organiseret nabohjælp kan reducere antallet af indbrud, hærværk og fysisk vold med op til 26 pct.

Bestil LBF's jubilæumsbog

"Boligområder i bevægelse"

Sammen med dette site har Landsbyggefonden også udgivet en jubilæumsbog. Her undersøger seniorforsker Gunvor Christensen og professor Claus Bech-Danielsen centrale aspekter af fondens arbejdsområde.

Bestil en trykt udgave af bogen eller se den online

 

Hvis du vil se mere om tryghed