Landsbyggefonden 50 år

Information om websitet

Rammer for uddeling af boligsociale midler

Tema

Rammer for uddeling af boligsociale midler

Før 1994

Her blev boligsocialt arbejde typisk finansieret ved, at nogle boligområder for egne penge ansatte beboerrådgivere eller for midler fra private fonde og satspuljer.

Regeringens Byudvalg er den første samlede pulje til udsatte boligområder. Puljen blev finansieret af staten, kommunerne og Landsbyggefonden, og de boligsociale projekter.

Ansættelserne af medarbejdere var af en varighed på op til fire år.

Delvis tilskud fra Landsbyggefonden

Den statslige støtte til boligsociale projekter stoppede fra og med 2002, hvorefter Landsbyggefonden frem til 2008 støttede ansættelse af projektmedarbejdere med op til 50 procent, mens den resterende del blev fordelt mellem boligorganisation og kommune.

Først i 2006 kom der igen midler til ansættelse af projektmedarbejdere og boligsociale aktiviteter, hvor Landsbyggefonden yder tilskud med op til 75 procent af udgifterne, mens de resterende 25 procent finansieres lokalt; typisk af kommuner og boligorganisationer.

Boligsociale indsatser har typisk en bevillingsperiode på fire år. Det kan derfor være svært at skabe ejerskab til helhedsplanen, det kan svært at undgå videnstab, og det kan være svært at sikre forankring af projekter.

Særligt problematikken omkring videnstab og forankring er i nogen udtrækning imødegået af, at der siden 2006 har været kontinuerlighed i Landsbyggefondens mulighed for at tildele midler.

Ejerskab

Udfordringen med at skabe ejerskab til helhedsplanen har bestået i, at projektlederen for helhedsplanen typisk først er blevet ansat, når der var givet tilsagn til midler.

Den helhedsplan, der lå til grund for midlerne, var således udarbejdet af boligorganisationer og til tider konsulenthuse, der ikke selv skulle implementere helhedsplanen.

Det viste sig, at i praksis blev mange helhedsplaner lagt i skuffen og nye udviklet, eller i bedste fald kraftigt justeret og ændret, når der først blev ansat en projektleder.

Og de revideringer og ændringer tog tid fra at lave egentligt boligsocialt arbejde.

Ændring i tildeling

Denne udfordring var medvirkende til, at der skete en ændring i tildelingen af 2011-14 midlerne.

Det blev muligt for et boligområde at blive prækvalificeret til at få midler til boligsociale indsatser og en økonomisk ramme blev fastsat.
Det muliggjorde ansættelse af en projektleder, der aktivt kunne indgå i udarbejdelsen af den helhedsplan.

Helhedsplansarbejdet foregår i dag i et tæt samarbejde mellem projektleder, boligorganisation, kommune og Landsbyggefonden.

Central rolle

Med ændringen af tilsagnsstrukturen fra og med 2011-14 midlerne har Landsbyggefonden fået en væsentlig mere central rolle i uddelingen af midler.

Det nye er, at Landsbyggefonden aktivt går ind i processen ved eksempelvis at sætte krav til typen af aktiviteter, der skal igangsættes, hvordan aktiviteterne forløber, hvilke samarbejdspartnere der bør inddrages, og hvordan den samlede indsats bør organiseres.

Uddeler med krav

Med ændringen i tilsagnsstruktur og oprustningen af medarbejdere i Landsbyggefonden, er fonden gået fra at være en bevillingsuddeler af relativ neutral karakter i forhold til indholdet af aktiviteter, til at være en uddeler, der stiller krav til typen af aktiviteter, til inddragelsen af samarbejdspartnere og særligt til inddragelsen af kommunen.

 

Bestil LBF's jubilæumsbog

"Boligområder i bevægelse"

Sammen med dette site har Landsbyggefonden også udgivet en jubilæumsbog. Her undersøger seniorforsker Gunvor Christensen og professor Claus Bech-Danielsen centrale aspekter af fondens arbejdsområde.

Bestil en trykt udgave af bogen eller se den online

 

Hvis du vil se mere om uddeling af boligsociale midler