Landsbyggefonden 50 år

Information om websitet

Forandring af infrastruktur

Tema

Forandring af infrastruktur

Efterkrigstidens montagebebyggelser blev typisk opført som selvstændige og velafgrænsede områder, hvor trafikken er ledt i en bue udenom for at sikre rolige og sikre boligforhold.

Boligområder forvandlet til isolerede øer

I de senere år har der imidlertid vist sig en række bivirkninger ved områdernes velafgrænsede karakter.

Det er særligt tilfældet i de boligområder, der kæmper med sociale udfordringer. Her kommer den klare afgrænsning i forhold til omgivelserne til at virke som en mur, der slår en ring omkring problemerne.

De veje, der oprindeligt blev ledt udenom boligområdet for at skabe tryghed for dens beboere, aflæses anderledes, når utrygheden - af andre årsager - er trængt ind i området. 

Forsidebilledet stammer fra Rosenhøj i udkanten af Aarhus. I forbindelse med en renovering nedrives boligblokke delvist. De vil i fremtiden fremstå som punkthuse, og den barriere, de tidligere skabte ud mod omgivelserne, vil forsvinde. 

Fysisk isolation kan forstærke oplevelsen af social isolation. Der skal være en vej ud af bebyggelsen, og beboerne i nabokvarterer må ikke opleve den som en lukket bastion.

Forskellige strategier kan bryde isolationen

Siden 2011 har det været muligt at få støtte fra Infrastrukturpuljen med det formål, at gøre op med boligområders fysiske isolation.

Det sker ved at nedbryde barrierer og ved at bygge bro og skabe sammenhænge mellem almene boligområder og omgivende bykvarterer.

En lang række projekter har allerede modtaget støtte, og der tegner sig en vifte af forskellige måder at sammenkæde kvarterer, der er både fysisk og socialt forskellige.

  • Diffuse randzoner: En del af boligområdernes fysiske isolation er resultat af visuelle og fysiske barrierer langs bebyggelsens kanter. Beplantningsbælter, hegn, niveauspring samt støjværn og støjvolde forhindrer indblik til områderne og holder omgivelserne på afstand.
    I flere boligafdelinger arbejdes der på at nedbryde disse barrierer. Store boligblokke kan også i sig selv udgøre massive mure i forhold til omgivelserne, og det kan være en idé at skabe transparens i de nederste etager.
  • Rumlige sammenhænge: En anden form for barrierer, der er typisk for 1960’ernes og 1970’ernes almene boligområder, er store asfalterede parkeringsarealer i kanten af områderne. 
    De udgør et oplevelsestomt vakuum, der holder omgivelserne på afstand af bebyggelsen. Ofte er parkeringsarealerne stærkt overdimensionerede, og her kan det være en mulighed at omlægge en del af parkeringsarealerne til andre formål.
  • Nye veje og stiforbindelser: En oplagt måde at gøre op med den fysiske isolation er at anlægge veje og stier, der fører ind i boligområdet og forbinder det med den omgivende bydel.
    Dermed gives der i nogle tilfælde køb på den fred og ro, som var det oprindelige formål med at holde biler ude af boligområdet, men det kan skønnes, at det er prisen værd, hvis det til gengæld kan føre til øget tryghed, når der kommer flere ’øjne’ ind i bydelen.
  • Nye funktioner: For at få omgivelserne til at benytte de nye vej- og stiforbindelser og finde ind i bebyggelsen skal der være noget at komme efter.
    Anlæggelsen af ny infrastruktur kan derfor med held kobles sammen med etablering af nye funktioner og aktiviteter, der appellerer til omgivelserne.
    Det kan være butikker og private erhverv, men mere realistisk vil det ofte være at satse på kommunale servicekontorer, uddannelsesinstitutioner og kulturelle tilbud.

 

Ældreboliger opført på parkeringsarealerne i Vejleåparken. De parkerede biler bliver mindre synlige i omgivelserne, og da de nye boliger er mindre i skala end Vejleåparkens store boligblokke, trappes skalaen ned i forhold til de omkringliggende række- og parcelhuse.

Bestil LBF's jubilæumsbog

"Boligområder i bevægelse"

Sammen med dette site har Landsbyggefonden også udgivet en jubilæumsbog. Her undersøger seniorforsker Gunvor Christensen og professor Claus Bech-Danielsen centrale aspekter af fondens arbejdsområde.

Bestil en trykt udgave af bogen eller se den online

 

Hvis du vil se mere om infrastruktur