Landsbyggefonden 50 år

Information om websitet

Fællesskab og fællesrum

Tema

Fællesskab og fællesrum

I mange almene bebyggelser anser beboerne et godt fællesskab som en vigtig boligkvalitet. Intentionen om at udvikle stærke fællesskaber og gode naboskaber har da også ligget som grundlag for planlægningen af efterkrigstidens almene boligbebyggelser.

Efterkrigstiden bød på alt-i-én-boligområder

Datidens udvikling af almene boligområder betød blandt andet, at bebyggelserne blev planlagt som selvstændige kvarterer, hvor beboerne kan få dækket de fleste af hverdagslivets behov.

Mange af efterkrigstidens boligbebyggelser er således opført med butikscenter, fælleslokaler, børneinstitutioner og måske en skole, hvor beboerne mødes og sociale relationer kan opstå.

Nedslidte butikslokaler får nyt indhold

Institutionerne og butikscentrene har det imidlertid svært. Der er flere eksempler på, at skoler og institutioner i de almene bebyggelser lukkes, og samtidig drejer de lokale butikker ofte nøglen om.

De var oprindeligt tiltænkt de lokale beboere, men med nutidens øgede mobilitet vælger beboerne ikke nødvendigvis de butikker, der ligger tættest på deres bolig.

Butikscentrene mister deres kundegrundlag, og ofte står de tomme og nedslidte tilbage. Det betyder, at bebyggelserne mister vigtige samlingspunkter, og samtidig giver de tomme lokaler et uheldigt indtryk, der kan smitte af på resten af boligområdet.

Det er derfor vigtigt at finde nyt indhold til butikslokalerne. De kan eksempelvis udnyttes til boligsociale aktiviteter, der derved bliver et synligt aktiv i bebyggelsen.

Forskellige behov for fællesskaber

Det er vigtigt at holde sig for øje, at beboere har forskellige behov for fællesskab. Ikke alle ser fællesarrangementer som en del af deres boligvalg, og for nogen er mindre klyngefællesskaber og opgangsfællesskaber mere attraktive end store altomfattende fællesskaber.

Der skal være plads til individuelle behov og prioriteringer, så fællesskabet ikke opleves som omklamring, social kontrol og tvang. 

Beboerhuse som centrum for ressourcer

Fællesaktiviteterne finder typisk sted i beboerhuse og i de fælles uderum, og der er i de senere år opstået et ønske om at åbne fællesrummene op og invitere beboere fra nabobebyggelser med til udvalgte arrangementer.

De almene boligafdelinger rummer på den måde ressourcer, der kan gøre dem til centrum for en bydel. I den forbindelse kan det være nødvendigt at gentænke beboerhusenes placering og udformning.

Det kan eksempelvis være en fordel at placere beboerhuset i udkanten af en bebyggelse, så huset og dets aktiviteter bliver synligt for omgivelserne.

Forsidebilledet stammer fra Rosenhøj i Aarhus. Uderummene er vigtige mødesteder i mange almene bebyggelser. De meget store arealer mellem husene er i områdets renovering blevet delt op i mindre afsnit.

Dermed bliver det nemmere for beboerne at tage dem til sig, og at genkende sine nære naboer i uderummene.

Der er flere eksempler på, at boligområdernes lokale butikker lukker. Dermed mistes vigtige samlingspunkter, og samtidig giver de tomme lokaler et uheldigt indtryk. Det er vigtigt at finde nyt indhold til de tomme lokaler.

Bestil LBF's jubilæumsbog

"Boligområder i bevægelse"

Sammen med dette site har Landsbyggefonden også udgivet en jubilæumsbog. Her undersøger seniorforsker Gunvor Christensen og professor Claus Bech-Danielsen centrale aspekter af fondens arbejdsområde.

Bestil en trykt udgave af bogen eller se den online

 

Hvis du vil se mere om fællesskab og fællesrum