Landsbyggefonden 50 år

Information om websitet

Bygningsarv

Tema

Bygningsarv

Bygningsarv forbindes ofte med ældre bygninger, men i de senere år er også efterkrigstidens boligbyggerier blevet betragtet som en del af vores bygningsarv, der skal værnes om.

Det ’særlige’ og det ’typiske’

Byggeri, der udpeges som bygningsarv, er kendetegnet ved enten at udmærke sig som noget ’særligt’, fx ved at være af høj arkitektonisk kvalitet, eller ved at være ’typiske’, fx ved at udtrykke en periodes bolig- og produktionsvilkår.

Efterkrigstidens almene boligbebyggelser rummer både eksempler, der udmærker sig som noget særligt og som noget typisk:

  • 1940’ernes og 1950’ernes bebyggelser: Blandt denne periodes almene boligbebyggelser er der mange, der rummer særlige arkitektoniske kvaliteter, og de står som vigtige milepæle i dansk arkitektur.
    De er som regel opført som parkbebyggelser, organisk udformet og tilpasset stedets topografi, så der opstår et smukt samspil mellem bygninger og friarealer.
    Ofte er de sammensat af både etagehuse og lavere rækkehuse, men udformningen af de forskellige bygningstyper er underlagt et fælles formsprog, der giver bebyggelsen en stærk arkitektonisk identitet.
    Facaderne er dimensioneret præcist og enkelt, og murværkets stoflighed og dets håndværksmæssige detaljer er nogen af de særlige kvaliteter, der skal bevares.
    Der skal endvidere være øje for altanerne, der ofte har en særlig fin bearbejdning, og som sammen med de tidstypiske altankarnapper skaber rytme i facaderne og rumlige sammenhænge mellem boligernes inde- og uderum.
  • 1960’ernes og 1970’ernes bebyggelser: Denne periodes montagebebyggelser er meget anderledes udformet, og deres arkitektur er ofte blevet kritiseret.
    Alligevel er også denne periodes almene bebyggelser blevet kædet sammen med bevaringsværdier: Dels rummer mange af dem rent faktisk væsentlige arkitektoniske kvaliteter, dels rummer de nogle bærende fortællinger om den revolutionerende udvikling, der fandt sted i efterkrigstidens industrialiserede boligbyggeri.
    Fortællingerne handler blandt andet om datidens drøm om at løse efterkrigstidens boligmangel ved at systematisere og rationalisere byggeriet, og de masseproducerede montagebebyggelser er dermed væsentlige kulturhistoriske udtryk for en skelsættende tid i dansk bygningskultur.
    Det er imidlertid netop det masseproducerede udtryk, der gennem mange år har været emne for kritik, og det er således en udfordring, at det ’typiske’ netop er det, mange ønsker at gøre op med.

I boligområder med et dårligt renomme kan boligafdelinger udnytte det aktivt, hvis deres bygninger eller friarealer udpeges som kulturarv, for det påvirke synet på boligområdet i positiv retning.

Forsidebilledet stammer fra fra Jyllandsgade i Randers. Det er et eksempel på efterkrigstidens boligbebyggelser. De kan siges at udgøre en kulturhistorisk fortælling om en heroisk tid, hvor opførelsen af gode og tidssvarende boliger var et vigtigt samfundsmæssigt anliggende. 

Ved nærmere eftersyn rummer mange af 1960’ernes og 1970’ernes boligbebyggelser også store kvaliteter. Bygningernes arkitektur skal analyseres grundigt, før der træffes beslutning om renovering. Billedet er fra Brøndby Strand Parken.

Bestil LBF's jubilæumsbog

"Boligområder i bevægelse"

Sammen med dette site har Landsbyggefonden også udgivet en jubilæumsbog. Her undersøger seniorforsker Gunvor Christensen og professor Claus Bech-Danielsen centrale aspekter af fondens arbejdsområde.

Bestil en trykt udgave af bogen eller se den online

 

Hvis du vil se mere om bygningsarv