Landsbyggefonden 50 år

Information om websitet

Boligpolitiske instrumenter

Tema

Boligpolitiske instrumenter

Områdebaserede indsatser er de boligpolitiske instrumenter, der bruges til at løse de problemer, der er de i udsatte boligområder. Formålet med indsatserne er at forebygge en yderligere segregering på boligmarkedet ved at løfte de eksisterende udsatte boligområder og beboerne.

Hvad kendetegner et udsat boligområde?

Udsatte boligområder findes i næsten alle europæiske lande. Forskningsmæssigt er følgende problemer observeret i de fleste udsatte boligområder:

  • Store andele af beboere uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.
  • Store andele af beboere, der ikke deltager i det etablerede fritids- og foreningsliv.
  • Synlig asocial opførsel: Kriminalitet og optøjer, vandalisme, narkotika, alkoholisme og støjende adfærd.
  • Utryghed og manglende trivsel.
  • Sociale og etniske konflikter.
  • Høj fraflytning og social ustabilitet.
  • Faldende efterspørgsel fra boligsøgende.
  • Fysisk forfald som følge af byggeskader, fysisk nedbrydning og nedslidning af bygninger og friarealer, øget uorden og synligt affald.
  • Økonomiske problemer for ejendomsejere som følge af faldende huslejeindtægter, stigende driftsudgifter og faldende ejendomsværdier.
  • Dårligt omdømme – stigmatisering af boligområdet og beboerne.

Hvad er en områdebaseret indsats?

Områdebaserede indsatser er en samlebetegnelse, der bruges om boligsociale indsatser, udlejningsredskaber, huslejenedsættelser og fysisk renoveringer.

Indsatserne sigter mod at have gennemslagskraft på boligområdeniveau. Succesfulde indsatser kendetegnes typisk enten ved, at beboerne samlet set løftes eller ved, at der skabes et bedre socialt mix af beboere i boligområdet.

Dette sker bl.a. ved at sikre:

  • Bedre sammenhængskraft internt i boligområdet.
  • Forbedrede livschancer for den enkelte beboer.
  • Bedre omdømme og større grad af deltagelse i civilsamfundet.
  • Øget beboertilfredshed og mindre fraflytning.
  • Bedre muligheder for uddannelse.
  • Større tilknytning til arbejdsmarkedet.
  • Bremse eller forhindre kriminelle løbebaner.
  • Bedre sundhed og helbred for den enkelte beboer.
  • Større attraktionsværdi for tilflyttere.

Hvad er typisk den boligsociale arbejdsform?

De temaer, der boligsocialt arbejdes med, ligger således typisk inden for områder som de kommunale forvaltninger, skoler, daginstitutioner og SSP også arbejder indenfor.

Det gør, at de boligsociale indsatser kommer til at bevæge sig i et spændingsfelt mellem en projektorienteret tilgang og en kommunal myndighedsfunktion.

Denne arbejdsform stiller store krav til, hvordan de forskellige aktører inden for de enkelte fokusområder kan samarbejde bedst muligt med hinanden til gavn for beboerne.

Hvad kendetegner de boligsociale fokusområder?

Da de første boligsociale indsatser kom med Regeringens Byudvalg (nedsat ved Nyrup-regeringens tiltrædelse i 1993), var der tale om en stor bredde i de områder, som indsatserne skulle målrettes.

I samtlige økonomiske rammer for den boligsociale indsats har der været fokus på uddannelse, beskæftigelse og beboersammensætning. Under tiden har der også været fokus på sundhed, kriminalitet samt børns trivsel og forældrekompetencer.

I dag er de politisk definerede indsatsområder blevet mere konkrete og mere præcise.

Hvordan ser områdebaserede indsatser ud andre steder i verden?

Områdebaserede indsatser er ikke en særlig dansk opfindelse, men en udbredt form for intervention i Europa, USA og Australien. Sammenlignet med udlandet er der væsentlige forskelle på den rolle som den almene boligsektor og boligorganisationerne spiller i forhold til de områdebaserede indsatser.

I Danmark er der med Landsbyggefonden en tradition for, at sektoren uddeler egne midler til at lave indsatser til udsatte boligområder. I andre lande er det, der svarer til den almene boligsektor ikke lige så stor, og de udsatte boligområder fordeler sig på offentlige og private udlejningsboliger.

Der er ikke en tilsvarende konstruktion som Landsbyggefonden til at omfordele den almene boligsektors midler. Erfaringerne fra udlandet er, at det er svært at få de forskellige ejere af boligerne til at samarbejde om en indsats.

Midlerne afhænger derfor ofte af enten statslige programmer eller privat finansiering, og det besværliggør en helhedsorienteret indsats, som den, der kendes til i Danmark.

Bestil LBF's jubilæumsbog

"Boligområder i bevægelse"

Sammen med dette site har Landsbyggefonden også udgivet en jubilæumsbog. Her undersøger seniorforsker Gunvor Christensen og professor Claus Bech-Danielsen centrale aspekter af fondens arbejdsområde.

Bestil en trykt udgave af bogen eller se den online

 

Hvis du vil se mere om boligpolitiske instrumenter