Landsbyggefonden 50 år

Information om websitet

Boligorganisationerne og beboerdemokratiet

Tema

Boligorganisationerne og beboerdemokratiet

De to grundsten i den almene boligsektor er boligorganisationerne og beboerdemokratiet. Begge dele er under forandring i disse år som følge af, at den almene boligsektor i højere og højere grad løfter en velfærdsmæssig opgave i forhold til de svageste grupper i samfundet. 

Boligorganisationer – hvem og hvad

Der er godt 530 boligorganisationer rundt om i landet. Nogle er landsdækkende, men de fleste er lokale.

De almene boligorganisationer er oprettet til at drive udlejning af almene boliger og til at sikre kvalitetsboliger - også til grupper med lavere indkomster, altså at løse den boligsociale opgave i bred forstand. 

Nogle udlejer og administrerer boliger for almene boligorganisationer og kommuner over hele landet, mens andre udlejer og administrerer egne boliger. Den største boligorganisation administrerer godt 50.000 boliger og den mindste seks boliger. 

Boligorganisationens opgaver har ændret sig

Boligorganisationerne har altid været optaget af driftsopgaver. Men inden for de seneste 10-15 år har boligorganisationerne i højere grad fået fokus på at bidrage til at løse de sociale udfordringer, bl.a. i de udsatte boligområder og dermed bidrage til lokal velfærd. 

De udfordringer, der er for boligorganisationerne i forhold til at tage del i en velfærdsmæssig opgaveløsning, er relateret bl.a. til ikke at bevæge sig ind på kommunale myndighedsopgaver.

Dette kunne handle om forebyggende indsatser til omsorgssvigtede børn og unge, eller at lave jobmuligheder, der kan være i konflikt med fagforeninger og overenskomster. 

En barrier kan også være, hvis boligorganisationerne ikke i tide får oprustet på medarbejdersiden til, at de har medarbejdere til at gribe de bolde, der kommer fra de boligsociale medarbejdere. 

Beboerdemokratiet – en stærk spiller med begrænsninger

Den anden grundsten i den almene boligsektor er beboerdemokratiet. Traditionelt spiller beboerdemokratiet en stor rolle i forhold til de boligsociale indsatser, fordi afdelingsbestyrelserne typisk er blevet inddraget i udvikling af helhedsplanerne. 

Sektoren værner meget om beboerdemokratiet, og ofte bliver beboerdemokratiet fremhævet som noget unikt og uundværligt sammenlignet med andre lande. 

Beboerdemokratiet er også ofte det sted, hvor beboere fra fremmede kulturer første gang stifter bekendtskab med den danske foreningskultur og demokratiske beslutningsprocesser.

Det er blevet vanskeligere at inddrage beboerdemokratiet i udviklingen af helhedsplaner, fordi arbejdet med helhedsplanerne er blevet professionaliseret, og fordi der er kommet skrappere krav til indholdet.

Beboerdemokratiets fremtid

Hvis beboerdemokratiet også i fremtiden skal eksistere af gavn – og ikke kun af navn – kræver det løbende udvikling.

Boligorganisationer har ændret deres kerneopgaver og i virkeligheden har kerneopgaverne fået et stærkt individuelt beboerpræg. Samtidigt er fagligheden og professionalisering med boligorganisationernes opgaveportefølje øget.

Nogle af de spørgsmål, der trænger sig på for at blive afklaret er:

  • Er beboerne udelukkende kunder i en boligbutik, eller er de også brugere af boliger?
  • Er beboerne igangsættere eller aftagere af lokale velfærdsløsninger i boligområdet?
  • Og på hvilket niveau kan den meningsfulde inddragelse ske - er det i forhold til boligorganisationernes drift og strategiske indsatsområder, eller er det lokalt i kontakten med de boligsociale medarbejdere?

Det er spørgsmål, som har stor betydning for, hvordan beboerdemokratiet og boligorganisationerne fremadrettet kommer til at fungere.

Bestil LBF's jubilæumsbog

"Boligområder i bevægelse"

Sammen med dette site har Landsbyggefonden også udgivet en jubilæumsbog. Her undersøger seniorforsker Gunvor Christensen og professor Claus Bech-Danielsen centrale aspekter af fondens arbejdsområde.

Bestil en trykt udgave af bogen eller se den online

 

Hvis du vil se mere om boligorganisationer og beboerdemokrati